Jeg har på invitation fra EU besøgt Kirgisistan i Centralasien, hvor klimaforandringer truer med at udløse en regional miljøkatastrofe, der kan påvirke livet for op til 14 mio mennesker i området. I et land som Kirgisistan kan forladte uranminer fra sovjettiden og hensynsløs deponering af spildmateriale fra produktionen af uran til Sovjetunionens atomprogram skabe helt nye og uforudsete kriser, når fx voldsomme regnskyl udløser jordskred, der vælter radioaktivt materiale ned i områdets floder.

Mere info følger…

Børn foran en boligblok, der er bygget til arbejdere på lyspærefabrikken i den tidligere uranmine-by Mailuu-Suu. Fabrikken har siden afviklingen af uranproduktionen været eksistensgrundlaget for en stor del af byens 22.000 indbyggere, men mange lokale frygter for dens fremtid.

Børn fra den største børnehave i den forhenværende uranmine-by Minkush synger den kirgisiske nationalsang. Siden Sovjetunionens sammenbrud har Minkush, der tidligere var en prominent uranproducent, oplevet en voldsom økonomisk nedgang, der har fået byen til at skrumpe ind fra cirka 20.000 til 3.000 indbyggere. Andelen af børn, unge og ældre er stor, da mange voksne er rejst væk for at finde arbejde.

Kanibek Tashkenbayev, repræsentant for Ministeriet for Nødsituationer i Kirgisistan, måler strålingsniveauet i indgangen til en forladt uranmine i Mailuu-Suu, Kirgisistan. I baggrunden har en ko lagt sig i skyggen for den bagende sol uden for. De forladte mineindgange udgør en sikkerhedsrisiko for både dyr og mennesker, fordi de ikke er sikrede mod indtrængen.

Arbejdere holder en pause mellem boringerne ned i undergrunden, som skal afdække, om der befinder sig giftigt radioaktivt materiale under overfladen.

Dastan Mombetov (tv.), fårehyrde og far til fire, mener ikke, at myndighederne gør nok for at rydde op efter uranforureningen i Minkush. For nylig blev der født et lam uden hoved, og han mener det skyldes radioaktiv stråling.

Den lokale repræsentant for ministeriet for nødsituationer, Hr. Kudaiberdy, foran hallen i den gamle uranfabrik, hvor forarbejdningen af malmen fandt sted. I dag er stedet faldefærdigt og farligt at opholde sig i. Lokale plyndrer bygningerne for metal, som de sælger for 10 kirgisiske som (knap 1 kr.) per kg.

Den lokale repræsentant for ministeriet for nødsituationer, Hr. Kudaiberdy, foran den gamle uranfabriks betontragte, hvor uranmalmen blev ført ned igennem og videre til forarbejdning.

Ingeniør og afdelingsleder Rolf Zurl fra den tyske, rådgivende ingeniørvirksomhed GEOS måler strålingsniveauet i et nu sikret område nær Mailuu-Suu, hvor der ligger store mængder radioaktivt materiale begravet under et sikringslag. Et nyligt jordskred, som blev udløst ikke langt derfra, kunne have ødelagt sikringslaget og væltet materialet ned i floden.

Store jordskred som det, der ses i baggrunden her, truer med at vælte tonsvis af deponeret, radioaktivt materiale ned i Syr Darya-floden, som fører videre ind i bla. Usbekistan.

Børn i den største af i alt fire børnehaver i Minkush danser til kirgisisk popmusik. Andelen af børn, unge og ældre er stor, da mange voksne er rejst væk for at finde arbejde.

En beboer i den nedslidte uranmineby Minkush foran et tidligere supermarked, som nu er lukket.

28-årige Beguimai Suegénova fra Mailuu-Suu vil ikke lade sin tre måneder gamle søn, Daniel, vokse op i den tidligere uranmineby. Hun frygter både for hans helbred og for egne jobmuligheder, når hun er færdig med sin pædagoguddannelse.

Problemet med at rydde op i de radioaktivt forurenede områder forstærkes af, at andet affald med tiden er blevet smidt oven på områderne. Her er det knust pæreglas fra den lokale lyspærefabrik, som er blevet dumpet oven på radioaktive materiale.

EU-parlamentariker Michele Rivasi konfronterer borgmesteren i den tidligere uranmineby Mailuu-Suu. Hun mener ikke, at myndighederne gør nok for at dokumentere omfanget af problemerne med radioaktiv forurening i området, herunder mængden af syge mennesker.